Min faglige tilgang

Min overordnede tilgang

Jeg bruger først og fremmest mit narrative kendskab til hvordan man skaber “Den gode fortælling” til at hjælpe mine klienter med at nå deres mål. Jeg er meget optaget af den narrative tilgangs særlige fokus på hvordan sproget skaber vores virkelighed. I det narrative handler det om, at finde de positive fortællinger frem, for derved at få det bedre samt skabe flere handlemuligheder.

Jeg trækker også på andre tilgange med relation til det narrative. Her kan bl.a. nævnes Michel Foucaults diskursanalyse, Lev Vygotskys udviklingsteori, Jacques Derridas dekonstruktion mm. Endvidere kombinerer jeg, en række pædagogiske psykologiske samt terapeutiske tilgange alt efter hvem jeg arbejder med og det specifikke emne. Jeg tilpasser altid min tilgang unikt efter klienten og opgaven.

Oversigt over Uddannelser og kurser

Iværksætteri i praksis ved Zealand 2020

Science of well-being ved Yale (online) 2020

Narrativ misbrugsbehandler ved Den sociale Virksomhed 2020

MOVE ved Socialstyrelsen 2020

Kandidat i pædagogisk psykologi ved DPU Århus universitet 2018

Socialpædagog ved Københavns pædagogseminarium 2014

Mit narrative fundament

Min tilgang udspringer af det narrative paradigme men jeg tilpasser altid min metode til klienten. Dog bruger jeg altid min egen historie og oplevelser i mit arbejde.

Sprog og positive fortællinger

Den narrative tilgang har et særligt fokus på sproget, hvilke ord vi bruger når vi f.eks. beskriver os selv, andre, vores udfordringer osv. Jeg er derfor meget interesseret i den måde mine klienter taler på. I den narrative tilgang mener man, at det man siger er sandt. Hvis jeg går og taler dårligt om mig selv, vil jeg også opleve at jeg er et dårligt menneske eller mit liv er dårligt. Det handler altså om at ændre den måde man taler på om sig selv, andre eller et givent emne. Dette gøres ved at finde mere positive fortællinger. Alle mennesker indeholder positive fortællinger. Det som kan være udfordrende er at finde det rem og ændre det.

Eksternalisering

Et andet vigtigt element i den narrative tilgang er eksternalisering. Det er ikke dig som er problemet, det er problemet som er problemet. Mange har en tendens til at sige, jeg er stofmisbruger og derfor er jeg f.eks. svag, en taber, ikke noget værd osv. Men det handler faktisk ofte om, at man er blevet ramt af forskellige negative faktorer i ens liv, som gør at man har udviklet et misbrug. Det er derfor ikke en selv der er problemet, det er misbruget som er problemet og på den måde kan man flytte sig fra det.
Det samme gælder i en virksomhed. Det er ikke Dorthe som er en dårlig pædagog. Hun er ramt af eksempelvis stress og grunden til Dorthe er stresset er fordi hun har en faglig værdi i, at være omsorgsfuld og nærværende. Det har hun svært ved pga. dårlig normering. Hvis ikke der var en værdi i klemme ville Dorthe ikke umiddelbart være stresset. På den måde ændres fortællingen fra at handle om Dorthe og noget negativt, til hvad der er vigtigt for Dorthe og hvad hun bliver ramt af. Det vil utvivlsomt også hjælpe på hendes stress og hvordan kollegaer og ledelsen betragter Dorthe.

Fokus på samarbejde

Desuden er den narrative tilgang også kendetegnet ved, at have stor respekt for klientens perspektiv og ønsker. Forholdet mellem klient og terapeut skal også mere ses som et samarbejde end som en ekspert der sidder med alle svarene. For det er faktisk Dig som sidder med alle svarene. Jeg er i bund og grund bare god til at stille de rigtige spørgsmål. Hvis du gerne vil lære mere om den narrative tilgang kan jeg anbefale dette klip. Det er på engelsk men han kommer med en rigtig god beskrivelse.

Du skal være velkommen til at kontakte mig hvis du har nogen spørgsmål.

Kort sagt

Jeg har et stort udvalg af metoder og tilgange og sammen kan vi finde ud af hvad der passer bedst for dig. Alle mennesker er unikke så min tilgang er også unik, hver gang.