Ydelser

Mit formål med Narrakon

I bund og grund er mit formål, at gøre verdenen til et bedre sted. Det gør jeg bedst ved, at hjælpe mennesker med at udvikle sig til den bedste udgave af sig selv!

Mine ydelser

Her kan du læse mere om hvad jeg tilbyder

Terapeutisk specialisering

Jeg arbejder primært med 12-30 årige og deres pårørende

  • Overvindelse af overforbrug, misbrug og afhængighed
  • Overvinde/leve med psykiske og emotionelle udfordringer
  • Livsstilsændringer
  • Konflikter
  • Finde sig selv/udvikle sin identitet
  • Ensomhed
  • kriminalitet

Individuel terapi

Samtalerne foregår 1-1 og omhandler lige præcis det, som er vigtigt for dig. Jeg er vant til at arbejde med tunge og komplekse problemstillinger og sammen er jeg sikker på, at vi kan overkomme udfordringerne og højne livskvaliteten.

Pris
En session af en times varighed koster 1000 kr.
Dog er der 50% rabat til studerende, kontanthjælps samt dagpengemodtagere mm.

Pårørendesamtaler

Det kan være rigtig hårdt at være forælder til en med f.eks. misbrug eller psykiske udfordringer. Det er svært at håndtere på sidelinjen, for man vil så gerne hjælpe og kan måske ikke helt forstå sit barn. Det er vigtigt at forstå hvad der er “ens eget” og hvad der er “barnets”. Man kan ikke hjælpe andre hvis man ikke først har hjulpet sig selv.

Pris
En session af en times varighed koster 1000 kr.
Dog er der 50% rabat til studerende, kontanthjælps samt dagpengemodtagere mm.

Konfliktmægling

Konfliktmægling foregår oftest mellem den unge og forældrene men kan også være søskende eller andre. Nogle gange kan der være brug for at man sætter sig ned som familie og får snakket tingene igennem.

Pris
Efter aftale

Foredrag

Foredrag tilbydes om min egen historie med OCD samt stof-og hashmisbrug og hvordan jeg alligevel endte med at tage en uddannelse, stifte familie og købe hus.

Foredrag kan også være faglige debatoplæg inden for mit speciale:
Udsathed, marginalisering, resocialisering, fordomme, psykiatri, misbrug, peer og den narrative tilgang.

Skræddersyede oplæg tilbydes også ved nærmere aftale

Pris
Efter aftale

Detox retreat

I samarbejde med Skoven Kalder kan man tage med mig til syd Sverige i x antal dage. Her arbejdes der intensivt 1-1 med f.eks. misbrug, kriser eller andet. Der vil være fuld forplejning i fantastiske og trygge omgivelser. Kontakt mig for at høre nærmere.

Pris
Efter aftale

Konsulentydelser

Mit speciale er psykiatri, misbrug og andre sociale udfordringer samt implementering af den narrative tilgang. Jeg kan derfor tilbyde min ekspertise i en bred vifte af konsultative opgaver som projektudvikling, gruppetilbud, organisationsanalyse, sparring ift. specifik borgergruppe mm.

Pris
Efter aftale
FAQ

Frequently Asked Questions

Hvad koster dine ydelser?

Der er stor forskel på mine ydelser og de er også unikt tilpasset den givne opgave. Du er velkommen til at skrive eller ringe så vi kan aftale en pris.

Tager du stadig stoffer eller i det mindste drikker alkohol en gang i mellem?

Nej det gør jeg ikke. Jeg har ikke rørt noget siden den 24 august 2010. Dog drikker jeg en alkoholfri øl en gang i mellem.

Har du andre diagnoser end OCD?

Nej det har jeg ikke.

Kæmper du stadig med din OCD?

Nej det gør jeg ikke. Jeg har bearbejdet den gennem psykoedukation, eksponering og responsprævention. Dog skal jeg fortsat være opmærksom på, at jeg ikke falder tilbage i gamle “vaner”. Dette gør sig i øvrigt også gældende ift. mit tidligere misbrug/afhængighed.